mandag den 11. juli 2011

Hjortshøj's store badedag!


Kære Alle.

Natgudstjenesten søndag aften handlede om ydmyghed og Y-faktor. Det var en gudstjeneste med fut i og meget anderledes end i en almindelig kirke. Folk dansede, og præsterne rappede, det var ret sjovt. Det var et kæmpe lysshow inde i gudstjenesten - det så så godt ud. Hele Landslejren deltog i gustjenesten, så der var godt fyldt på pladsen, hvilket gav en super stemning.

Selvom vi var trætte næste morgen, grundet natgudstjenesten, var der én god ting da vi skulle op; Skotterne, i nabolejren, var mere trætte end os, så vi blev IKKE vækket med sækkepibe, som de andre morgener. 5. dagen var dagen hvor hele kredsen, for første gang, skulle i bad. Badningen foregik ved, at alle først skulle under den KOLDE bruser i 2 minutter, der var alt for lidt tid for os piger med langt hår. Derefter skulle tæerne skyldes, og så fik vi lov at gå i poolen i ét kvarter. Da vi kom op var vi bare HELT rene, men inden vi fik vores tøj igen skulle ind under en MEGA kold bruser – det gav næsten hovedpine. Der gik ca. 5 sekunder efter badet, så var tæerne beskidte igen, men det har vi efterhånden vænnet os til J Efter badningen var der dømt solbadning resten af formiddagen, med blade, is og hygge på lejrpladsen.

Om eftermiddagen var der programdag. Første post var et O-løb med mange forskellige opgaver, i et bakket og myretuefyldt terræn. En anden post var en samarbejdsopgave hvor nogle kunne se men ikke røre, mens andre kunne røre men ikke se. Den sidste post var den med ”kling kling kling kling”, det var den sjoveste post. Man skulle spille på xylofon og gætte hvilken sang det var. O-løbet var svært og hårdt, men de sidste to poster var rigtig sjove.

En aprilsnar fra 1. april var at FDF’ere skulle bestille en burger med eller uden ost på FDF’s hjemmeside. Folk troede dette var en aprilsnar, men det viste sig at der var gratis burgere til de første ca. 200 FDF’ere der ankom på torvet i dag kl 17. Så vi fik MC-Donalds burgere i dag - nice J

I aften er der stort lejrbål for alle på Landslejren, hvor vi skal høre om William, Cecilia og Pyt(te) der er hovedpersonerne i Pascal’s skuespil.

Med venlig hilsen

Ida (11 år), Marie (14 år) og Laura (14 år)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar